Domaine Georges Vernay

Legendariske Georges Vernay døde for nylig 92 år gammel og efterlod sig et vinhus, som i den grad har været med til at definere vinene fra Condrieu i det nordlige Rhône. Området havde i begyndelsen af 70’erne udviklet sig til en parentes i fransk vinproduktion, men takket være ildsjæle som Vernay lykkedes det at genskabe interessen og begejstringen for de aromatiske hvidvine fra det lille distrikt i den store Rhônedal, og arealerne beplantet med vinstokke voksede gennem årene fra sølle 12 til 170 ha.