{"title":"Domaine Jean-Michel Guillon","description":"Jean-Michel Guillon er en af de nye unge kometer i Gevrey-Chambertin. Han har siden starten af firserne stille og roligt skabt sit domæne helt fra bunden. Oprindeligt var han ingeniør med speciale i aeroteknik og pilot.\n\nJean-Michel Guillon havde ingen familiemæssige relationer til Gevrey-Chambertin, ej heller venner i byen. Men ved et besøg i Gevrey-Chambertin i begyndelsen af firserne blev han betaget af byen, og det at dyrke og fremstille vin. Han opgav sit virke og slog sig ned i Gevrey-Chambertin, fastbesluttet på at blive vinproducent. Han har således skabt et domæne som i dag består af 11 ha. Alle hans parceller ligger i Gevrey-Chambertin på nær to, som ligger i Chambolle-Musigny og Morey-Saint-Denis.\n\nJean-Michel Guillons stil som vinmager er meget forskellig fra den klassiske i byen. Dels anvender han forholdsvis mange nye egefade, som på fin vis bringer en flot struktur ind i vinene. Dels anvender han den såkaldte koldmaceration, hvor most og skind får lov at være i kontakt med hinanden i nogle dage, før gæringen af vinen sættes i gang. Dette giver vinene et meget frugtigt udtryk.\n\nVinene fra Jean-Michel Guillon er skabt til at skulle drikkes unge. De er helt fantastiske når de er 2-4 år gamle. Jean-Michel Guillon er i dag et af de nye store navne i Gevrey-Chambertin.","products":[],"url":"https:\/\/perfectwine.myshopify.com\/collections\/domaine-jean-michel-guillon.oembed","provider":"perfectwine","version":"1.0","type":"link"}