Kay Brothers

Hos Kay Brothers holder man fast i traditionerne. Vingården Amery Vineyard med tilhørende 22 ha land er den ældste i McLaren Vale, etableret i 1890 af brødrene Herbert og Frederick Kay. Dengang som i dag vinificerede man druerne i åbne gæringskar og pressede dem i en såkaldt basket press. Eneste ændring fra de første årgange er, at man gik fra ren håndkraft til mekanisk pres. I 1928 installerede man den første hydrauliske basket press, og den er såmænd stadig i brug den dag i dag.